88 88 88 88 - Vi sidder klar til at hjælpe

Komfur
Problem Årsag og løsning
Komfuret virker ikke

Tjek følgende, inden du tilkalder service:
Er der lys i displayet?
Er der strøm til komfuret?
Er der sprunget en sikring?
Er HFI relæ slået fra?

 

Komfuret giver stød

Tjek om det er tilsluttet med jordforbindelse  

 

Komfuret varmer ikke på alle kogeplader

Tjek sikringsskabet

 

Der kan være sprunget en sikring. – Alternativt kontakt Kundeservice

 

Kogezonerne på en glaskeramisk plade varmer ikke nok

Kogegrejet er ikke plant i bunden

Kontrollér kogegrejets bund. Se under ovenover

 

Kogegrejet passer ikke til kogezonen

 

For den bedste og hurtigste udnyttelse af varmen skal kogegrejet dække hele zonen, eller være lidt større. Hvis kogegrejet er for lille, går der for meget varme til spilde. Samtidig bliver rengøringen mere besværlig, hvis noget koger over. Overkoget vil løbe ned på den tændte kogezone og brænde sig fast. Husk at der kan være lidt i en stor gryde.

 

Brug kun kogegrej som passer til kogezonerne.

 
Kontrollér kogezonens opvarmningstid ved at gøre følgende: Kom 1 liter vand i en stålgryde med låg. Bring vandet i kog på højeste trin og mål opvarmningstiden. Opvarmningstiden for de enkelte kogezoner er følgende:

Ca. 25 min på 12 cm kogezone

Ca. 13 min på 14 cm kogezone

Ca. 10 min på 18 cm kogezone

Ca. 8 min på 21 cm kogezone

 

Der er anvendt kogegrej af aluminium

 

Aluminium er et godt materiale til stille kogning, men det giver længere opkogningstider.

 

Brug kogegrej af rustfrit stål, når der ønskes hurtig opkogning

 

Kogezonerne tænder og slukker hele tiden, også på højeste trin

Overhedningssikringerne slår til og fra uafhængig af indstillingstrin

 

Det er de indbyggede overhedningssikringer, som sikrer at den glaskeramiske plade ikke bliver overophedet. Det vil forekomme oftest, når der anvendes kogegrej med skæv bund, eller kogegrej, som ikke passer til kogezonerne.

 

Kogezonerne skal tænde og slukke, også på højeste trin. Det er en indbygget sikkerhed. Hvis problemet er stort, så prøv at kontrollere kogegrejet

 

Induktionszonerne støjer og klikker

Induktionsspole og ventilator afgiver lyde

 

Der vil forekomme støj fra induktionsspolerne og ventilatoren under brug. På de lave indstillinger vil der være klik-lyde. Klik-lydene forekommer, når varmen slås til og fra.

 

Noget kogegrej kan forstærke støjen

 

Kogegrej med tynd bund kan forstærke støjen.

 

Hvis støjen virker meget generende kan det være en løsning af skifte kogegrej.

 

Den glaskeramiske plade er skjoldet

Fugt eller rester af rengøringsmiddel

 

Den glaskeramiske plade har været fugtig ved opvarmning og / eller der sidder rester af rengøringsmiddel tilbage på pladen.

 

Efter rengøring af den glaskeramiske plade, skal den først tørres af med en fugtig klud for at fjerne rester af rengøringsmiddel. Derefter tørres den af med en tør klud. Det er vigtigt, at pladen er tør, når den tændes.  

 

Der er sølvlignende pletter på den glaskeramiske plade, som ikke kan fjernes ved rengøring. Det ser ud som om pletterne ligger under glasset.

Det er aluminumsafsmitning fra gryderne

 

Det kan forekomme både fra aluminiumsgryder og fra stålgryder med sandwichbund. Det ligger på oversiden af glaspladen og kan fjernes.

 

Pletterne er vanskelige at fjerne, men det kan gøres på følgende måde:

 

1. Kom et par dråber rengøringsmiddel til glaskeramik på pletten

2. Brug et stykke køkkenrulle og gnid hårdt med en finger over pletten. Der skal lægges kræfter i  

3. Når pletten løsnes ses det som grå afsmitning på køkkenrullen

 

Gentag evt. behandlingen

Fastbrændt snavs er umuligt at fjerne på emaljerede kogeplader

Sukkerholdige ting brænder meget fast i emaljen

 

Overkog, og især sukker og sukkerholdige retter, kan brænde sig meget fast i emaljen, men kan fjernes. Emaljebelægningen er i princippet flydende glas, som er lagt over massepladen. Emaljen er meget hård og kan tåle en hårdhændet behandling.

 

Rengør de emaljerede masseplader på følgende måde:

 

1. Fjern kraftigt indbrændte madrester med en barberbladsskarber

2. Rengør pladen med flydende skurecreme og en grov svamp

3. Skrub godt

4. Tør af med rent vand

5. Brænd resterende madrester bort ved at tænde på højeste trin

 

Afbrænd kun én plade ad gangen, da der bliver meget varmt.