88 88 88 88 - Vi sidder klar til at hjælpe

Køl & Frys
Problem Årsag og løsning
Køleskabet/fryseren virker ikke

Tjek følgende, inden du tilkalder service:

Er der lys i display eller i skabet?

Er der strøm til komfuret?

Er der sprunget en sikring?

 

Køleskabet/fryseren larmer

Cirkulationslyd, bobler/syder/klukker 

 

Et kølesystem har et vist lydniveau, når det arbejder. Lydene kan beskrives som en klukkende, susende eller dryppende lyd. Disse lyde skyldes kølemidlet, som cirkulerer i rørsystemet. Forudsat at disse lyde ikke er ekstreme, må de betragtes som helt normale.

 

Kompressorstøj, summer/lyder metallisk/vibrerer/bumper

 

Kompressoren er en motor, som driver en pumpe. Dette vil frembringe en summende eller pulserende lyd. Frost-free produkter har desuden en blæser indbygget i kabinettet til cirkulation af luften. Dette frembringer en hvirvlende eller blæsende lyd. En skarp knækkende lyd kan være rørsystemet, som udvider eller trækker sig sammen, alt efter om skabet afrimer eller køler/fryser. Alle disse lyde må betragtes som normale. 

 

 

Kabinetstøj, knækker/banker/klikker

 

Det er ekspansionslyde ved afrimning, og det er en helt normal reaktion mellem kabinet og fordamper. Det er en termisk ekspansion mellem komponenterne. Vær ikke urolig, produktet arbejder korrekt og knække-/banke lyde hverken ødelægger eller forringer strukturen og ydelsen. Lyden kan forekomme flere gange om dagen.

 

Vibrationslyde, vibrerer/rasler

 

Undersøg om rørsystemet bag på produktet rører ved kabinettet eller bagvæggen. Dette har ingen indflydelse på produktets ydeevne. Tjek desuden om der ligger noget oven på skabet.

 

Klikkelyde

 

Det er termostaten, der styrer kompressoren, som kan give svage klik, når termostaten slår til og fra.

 

Der er vand i bunden af køle-/fryseskabet – eller under grønsagsskufferne i køleafdelingen.

Blokeret afrimningsslange

 

Slangen, som leder afrimningsvandet væk, er blokeret. Dette kan ske, hvis emballage eller madvarer rører ved den kolde fordamper og fryser fast. Ved afrimning vil små stykker af emballagen eller madvarerne glide med afrimningsvandet ned i slangen og blokere den. 

 

Rens afløbet (det lille hul bagerst i skabet) med en piberenser.

 

Fryseren rimer meget til

Fugtig luft trænger ind i fryseren

 

Al rim i en fryser skyldes fugtig luft, som er trængt ind i fryseren. Dette sker ved normal åbning/lukning, f.eks. ved ilægning af varer. Derfor er en regelmæssig afrimning også nødvendig for, at fryseren kan arbejde optimalt.  

 

Vedvarende rimdannelse kan skyldes, at døren står på klem, eller at skufferne ikke er skubbet ordentlig ind, hvorved de forhindrer døren i at lukke korrekt. Det kan også skyldes, at tætningslisten ikke slutter tæt til karmen, hvilket kan indebære, at et servicebesøg er nødvendigt.

 

Undersøg om døren slutter tæt og om den evt. glider op efter lukning.

 

Køle/fryseskabet står og blinker/bipper. Den røde knap lyser (Alarm)

Tjek at begge låger er helt lukkede.

 

Prøv at holde den røde knap inde, bipper den stadig, så prøv at slukke og tænde for skabet.

 

Temperaturen i fryseren er for høj og frostvarerne tør.

Produktet er opstillet i et koldt rum

 

En langt overvejende del af køle/fryseskabe har i dag kun én termostat og én kompressor. Produkterne virker optimalt ned til en omgivelsestemperatur på +10 °C. Falder omgivelsestemperaturen til under +10 °C i en længere periode, vil temperaturen i fryseafdelingen begynde at stige. Dette skyldes, at temperaturen i køleafdelingen, hvor termostaten er placeret, forbliver under den normale temperatur (+5 °C )

 

Dette alt sammen på grund af de store intervaller, hvor kompressoren ikke kører.

 

Undersøg om produktet står i kolde omgivelser f.eks. uopvarmet køkken, udhus, udestue eller garage. Hvis det er tilfældet, er det sandsynligvis årsagen til problemet. Produktet ikke er egnet til opstilling i disse omgivelser og bør flyttes til et område med en varmere omgivelsestemperatur. 

 

Dårlig lugt i køleskabet eller fryseren

Spild i lister

 

Det er spild, som er løbet ind under tætningslisten i bunden af døren, eller ind under listen rundt om hylden. 

 

Rengør tætningslisten. Tag glashylderne ud og afmontér listerne. Gør grundigt rent inde i listerne. Brug Rodalon 

 

Rester af madvarer i afrimningsskålen bag på skabet

 

Madvarer, som rører ved bagvæggen fryser fast til bagvæggen. Når isen smelter og løber ned i afløbshullet, vil små stykker af madvarer løbe med. De bliver nu varmet op i afrimningsskålen, som er placeret oven på kompressoren og begynder at afgive lugt.

 

Træk skabet ud og rengør afrimningsskålen bag på skabet 

 

Stærkt lugtende madvarer afgiver lugt til omgivelserne 

 

Madvarer som f.eks. citron, løg og røgvarer kan afgive lugt til selve køleskabet, og de øvrige madvarer kan komme til at smage af det.

 

Pak stærkt lugtende madvarer i luft- og lugttætte beholdere.

 

Opbevar stærkt lugtende madvarer langt fra varer som mælk, æg og ost, som meget let optager lugt fra andre madvarer.

 

Kølemidler kan aldrig give dårlig lugt

 

Kølemidlerne er lugtfrie, og en udsivning vil bevirke, at produktet ikke virker.