88 88 88 88 - Vi sidder klar til at hjælpe

4 gode grunde til at droppe af skylle af

Skal tallerkenerne skylles af inden de kommes i opvaskemaskinen? Svaret er nej. Her har du 4 grunde til hvorfor...

 

1. Maskinen virker bedst med snavs


Moderne opvaskemaskiner er designet til at klare den smule snavs, der er tilbage, når du har skrabet tallerkenerne. Husk dog at skrabe de største madrester af, så de ikke stopper filteret og afløbet .

 

2. Spar på vandet


Hvis du skyller af inden et vaskeprogram, bruger du unødvendig meget vand. Så hvis du vil spare penge og skåne miljøet, skal du nøjes med at skrabe madresterne af. Hvis du ikke starter maskinen hver dag, kan du bruge maskinens skylleprogram for at undgå at madresterne "gror" fast. Maskinens skylleprogram bruger nemlig ofte mindre vand, end du gør, når du skyller af i hånden.

 

3. Tallerkenerne bliver ikke renere


Om du skyller servicet af, eller putter det direkte i maskinen, har ingen indflydelse på resultatet. Dine tallerkener bliver altså ikke mere rene af at blive skyllet af inden en tur i maskinen. Nutidens maskiner er udstyret med avanceret teknologi, som afmåler og tilpasser vaskeprogrammet efter snavsets omfang – så hvorfor ikke udnytte det?

 

4. Spild af din tid


Udover at spare penge og skåne miljøet, vil du også kunne spare tid. For hvem gider at bruge unødig tid på opvask? Så læn dig tilbage og lad opvaskemaskinen gøre sit arbejde.

Populære opvaskemaskiner