88 88 88 88 - Vi sidder klar til at hjælpe

Sådan bliver du hjemmebarista

Synes du også det er svært at lave din kaffe ligeså god som den, du får på din yndlingscafé? Hjælpen er nær. Her får du vores guide til en bedre kaffeoplevelse derhjemme - uanset om du er til espresso, stempel- eller filterkaffe.


Espresso

 

  1. 1. Kværn kun den nødvendige mængde kaffe, og kværn kaffe direkte ned i din filterkurv
  2. 2. Dosering: Brug ca. 10 gr. fint formalet kaffe til en single espresso
    3. Fordel kaffen, så den ligger jævnt i filteret
    4. Stamp nu kaffen med ét fast tryk, så kaffen trykkes sammen. Fjern overskydende kaffe fra kanterne
    5. Luk lidt vanddamp ud
    6. Sæt filterholderen i, og tryk straks på brygknappen
    7. Kaffen skal have en cremet lysebrun farve


Stempelkaffe

 

  1. 1. Dosering: Brug ca. 60 gr. groft formalet kaffe til 1 liter vand
    2. Afmål/vej kaffen og kom den i kanden
    3. Kog vandet og lad det køle lidt ned (92-96C). Brug altid friskt, koldt vand eller kildevand
    4. Hæld en smule vand over kaffen, så kaffen kun lige er dækket. Vent 30 sek. og hæld resten af vandet roligt over
    5. Lad kaffen brygge i alt 4 min. og pres så stemplet langsomt helt ned


Filterkaffe

 

  1. 1. Dosering: Brug ca. 60 gr. medium formalet kaffe til 1 liter vand, og eksperimentér evt. her udfra
    2. Brug et filter, som ikke giver afsmag af papir
    3. Fugt filteret for at undgå at papiret afgiver smag
    4. Afmål/vej kaffen og kom den i filteret
    5. Kog vandet og lad det køle ned til ca. 96C
    6. Brug altid friskt, koldt vand eller kildevand
    7. Hæld en smule vand over kaffen, så kaffen kun lige er dækket. Vent 30 sek. og hæld resten af vandet roligt over